søndag den 16. september 2012

Drengenes nye klæ'r...

PYHA. Så gik endnu en uge... Der bliver knoklet herhjemme for at blive færdig til barnedåben - der er masser af projekter i huset at gå i gang med endnu, det handler vist bare om at vælge det ud vi kan nå. Og at jeg skal ACCEPTERE alt det vi ikke når. Min højeste prioritering i denne uge har været at få drengenes tøj færdigt. Symaskinen og jeg havde lavet den aftale, at der - senest søndag - skulle hænge 2 par drengebukser klar. Og vi klarede den på mærkværdig vis!

Resultatet er en 'lovestory' mellem mig og mit neon bånd, som begge drenge gerne ville ha' lidt af, på deres bukser. Og endnu et krav - TYSPISK drenge iøvrigt - at der kan være MEGET legetøj i lommerne, hvis det bliver kedeligt i kirken :) Det kan man da kun smile lidt af. Oskar på 4 år, som i dag er ramt af høj feber, er bestemt IKKE tilfreds med lommerne... han er overbevist om, at der ikke kan være nok legetøj i. Håber, at den mening fortager sig lidt sammen med feberen !! For mor her er faktisk tilfreds:








I disse minutter pønser jeg på, hvad jeg mon kan nå at sy til selv dåbs barnet..... Selvom jeg alt for godt ved, at det slet, slet ikke er nødvendigt (læs: drengen har tøj nok!) - og så med alt det øvrige vi skal nå..... Heldigvis er vi godt med. I går nåede jeg endda selv et smut til frisøren og blev farvet for første gang i mit liv. Det er jeg også tilfreds med (bortset fra prisen..... - AV for katten.). Så alt i alt - en fabelagtig og udbytterig weekend!

/Kathrine.

5 kommentarer:

  1. Sikke nogle fine bukser, Jeg er især vild med de grå. De har en form for "skævhed" udover de skrå lommer. Hvilke mønster har du syet dem efter?

    Jeg kan da lige forestille mig dem i en tøse udgave.

    Og jeg kender godt følelsen i at man må indstille sig på, at nå, det der kan nås.. og ikke at kunne nå alt man ønsker at nå.. :o)

    SvarSlet
  2. Hvor er de blevet seje. Begge par!
    Det lyder virkelig skønt med frisøren :). GID det var mig!

    Kh maj

    SvarSlet
  3. TAK begge to - men for en gangs skyld er jeg også bare tilfreds!! De er syet efter Onion's mønster '2022' - som har bue på bagen. Det mørkeblå par, har jeg bare tegnet sammen, så de fik en sidesøm istedet. Det var nemt!

    /Kathrine.

    SvarSlet
  4. Det er hermed skrevet på indkøbssedlen :o)

    De er bare fede.. Jeg har drømt om dem i nat :o)

    SvarSlet
  5. Dejligt for dig - det er bare det BEDSTE at sidde der og studere et helt nyt mønster og drømme om hvordan det kommer til at se ud, når man er færdig! Altid en fantastisk spændende proces, synes jeg. - fedt at du fik inspiration ud af disse bukser !

    /Kathrine.

    SvarSlet