Viser opslag med etiketten babysengetøj. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten babysengetøj. Vis alle opslag

søndag den 10. marts 2013

Kathrine versus mulepose: 1-0 !!!!

ENDELIG !!!!!

Jeg vandt over den pokkers mulepose.... som nu faktisk hedder 'baggy taske'.. MEN - sagen er, at den er færdig. Og at jeg er GODT tilfreds. Faktisk meget tilfreds. Den er personlig, frisk i farverne - og med lækre detaljer som lynlås lomme, magnetlukning, mobil lomme... Ting  jeg aldrig før har prøvet at lave. Og det gik nemt - men okay, i forhold til mine problemer med at stryge billedet på, vil alt føles som pærenemt!!!

Her er resultatet af min søndag, hvor manden erklærede: 'sæt du dig bare ind og sy - så klarer jeg resten' :) Dertil hjemmebagt brød, en opdateret vasketøjsbunke og glade børn. Fed søndag!!!! :






Jeg fik en meget sød mand til at fotografere mine børn en søndag i hans studie, mod børnetøjs betaling.. Dvs. at jeg har frie hænder til at lave noget til hans 3 skønne unger - og dermed var fotograferingen gratis. FEDT!!! Indtil videre er det blevet til en kjole, str. 104, et par skater shorts (lavet efter inspiration fra denne fantastiske dame: DANA MADE IT - og et sæt babysengetøj til deres lille nye søn. Der kommer også et par baby bukser i bunken, når jeg lige får tid. Men indtil videre:






Lille Alfreds 'Sleebee' pose er også blevet færdig. Det blev et stort øjeblik for mig - hvor er jeg stolt af at ha' gennemført det maraton!! Den skal lige ha' færdiggjort et par detaljer, så får I den at se :)

Fortsat god søndag derude!

/Kathrine. 

tirsdag den 8. januar 2013

FASTER titel til mig - juhuuuu!

I dag har jeg set nyeste medlem af familien.. min storebror og kæreste har fået endnu en fantastisk lille datter. Hun er SÅ sød... med de fineste trut kinder - og afslappet facon - DET er meningen med livet!!

Så der måtte gang i den nye, brugte overlocker - den kører jo bare derudaf!!! Wauv.



Der er lidt til tøsesengen indtil videre - men ingen tvivl om, at der må komme mere til ;) I morgen skal nettet STØVsuges for lækkert tøj til damen - der med sine 4300 g. ikke kan passe tøjet fra storesøsters 'startpakke' - DEJLIGT med lidt ekstra på sidebenene!!!

Ha' en dejlig aften.

/Kathrine.