En torn i øjet...

Vi købte hus i marts, med en dejlig grund på 930 m2. Masser af have, som jeg altid har drømt om. Det blev forår.. jeg var gravid med kvalme... haven spirede - og jeg fik aldrig gjort en disse ved den!!!!! Vi havde så travlt med at sørge for os selv, vores børn, indendørs projekter, at haven bare voksede os over hovedet. Faktisk har vi nydt at gå og opleve, hvordan mange forskellige ting spirede frem rundt omkring, jeg har forsøgt at definere hver enkelt sort.... Men for en NYBEGYNDER er der virkelig meget viden at holde styr på. Jeg har bare iagttaget og suget til mig - de fikse ideer, der gør haven til VORES, kom bare aldrig...

Blandt de absolut mest forhadte ting i vores have er vildtvoksende brombær og hindbær.. Deres rødder er OVERALT - de vokser hurtigere end vi kan nå at klippe l... ned, deres tjørne river huden til blods.. - de er bare irriterende og umulige at blive venner med. Så vi opgav kampen, men blev enige om at tage den op igen til foråret - nu ved vi hvor de bor !!!!

I dag har været det mest fantastiske sommervejr. Det fandt jeg ud af efter at ha' fyret op i brændeovnen, på tur over på skolen, for at hente min ældste søn. Det var jo varmt udenfor!!! Jeg frygter, at vejret - i anledning af lille Alfreds dåb på søndag - bliver så godt, at gæsterne går UDENFOR, og derfor måtte jeg lige runde 'naturhaven' for en kort bemærkning. Og hvad finder jeg???? De mest VIDUNDERLIGE og kæmpestore vildtvoksende (og forhadte) hindbærbuske med FRUGT!! Aldrig har jeg set smukkere bær - helt intakte og indbydende. Emil og jeg måtte prøvesmage.. det blev til mange.. men der er mange flere på vej. Masser af blomster og helt grønne, sprøde bær - der bare venter på at blive færdige her i sensommeren. Med lidt held, når de at blive 'færdigbagte' til på søndag - så kan de pynte ovenpå mormors hindbær yoghurt is - MUMS. Mundvandet har meldt sig !



/Kathrine.