lørdag den 22. september 2012

PRODUKTIV FREDAG

Dåben er på søndag. Vi har travlt. Men jeg MÅTTE bare ha' de ting færdige, som jeg (som ekstra gave) var nødt til at sy til min skønne niece, som vi i aften var til fødselsdag hos. Det hang der - klippet og klart - og jeg SUSEDE derudaf på maskinen. Bildte manden ind, at 'det tager bare ikke lang tid - det skal bare liiige..' - tøjet hang færdigt kl. 15.50 - vi kørte afsted mod Århus kl. 16. BUM. Godt nået - pulsen nåede lige at stige en anelse, og den dårlige samvittighed sneg sig også ind. Den er der ALTID, når jeg går i krea mode i dagtimerne. For der er ALTID noget andet jeg burde. Men jeg kan bare ikke lade være. Det er frygteligt! Hjernen er fuld af ideer, der skal ud i livet inden de forsvinder!! Som jeg læste på babyxplore.dk - så var der en klog kvinde, der tog en lille notes bog i brug - her skriver hun ned - og tegner, inden ideen forsvinder i virvaret af hverdag, der også skal hænge sammen. Smart synes jeg - måske jeg kunne ha' nytte af sådan en løsning.

Dagens projekter bestod af 'Emma' kjole med lange ærmer, 'Emma' bluse med lange ærmer samt en 'Sophie' nederdel - altsammen mønstre fra Stof 2000. Nemt at gå til - så man kan fordybe sig i farvesammensætninger.
Kjolen er et smukt stykke retrostof, der bare er forfærdelig yndigt sammen med mørk blå. Så stilen blev efterårsagtig - og lækker til en pige på 5. Der skulle egentlig bare ha' været en enkelt kjole (da jeg på fødselsdagen sendte en top og en nederdel afsted med posten, også...) - men der måtte jo flere sæt til, så tøsen kan matche sine ting, hvis hun lyster.






Nu er vi hjemvendt efter en dejlig fødselsdag, hvor pigen ikke engang ænsede tøjet på gulvet blandt al legetøjet ;) Netop af samme grund havde jeg købt lidt pigeguf i Fætter BR - man kan vist ikke 'nøjes' med at give tøj i fødselsdagsgave... det er da lidt for kedeligt, når man bliver 5 år.

I morgen venter oprydning og borddækning - så vi for alvor kan blive klar til søndag. Dåbskjolen er hentet fra rens - den fineste sag, der er syet af en meget sød veninde - et skønt minde fra vores bryllupsdag i 2005. Jeg ELSKER, at min brudekjole har set dagens lys i et nyt ærinde.

GODNAT!

/Kathrine. 

1 kommentar:

  1. Hvor er det nogle fine ting!
    Jeg er da helt vild med den lille kjole... SMUKT, smukt stof! Jeg er helt sikker på at fødselsdagsbarnet bliver superglad for sagerne, når den første legetøjsrus har lagt sig ;- D. Sådan er femårige vist bare.
    Håber I bliver klar klar til dåb. Uhhh skønt. Det er sådan en rørende dag :).
    Kh maj

    SvarSlet