søndag den 30. september 2012

Søndags sysler

Så er weekenden næsten slut... øv !! Den har ellers været dejlig - med masser af god familietid.

Der er stadig efterveer i vores hus efter barnedåb - i form af et ekstra bord, lånt fra skolen, som jeg har fået lov at beholde lidt endnu... det fungerer ganske godt som klippe/sy/projekt bord - fordi tingene derpå ikke behøver at blive pakket væk, når familien skal spise - yay!!!

Jeg har gang i sytøjet. ELSKER det, og har savnet det, mens jeg var kvalmebefængt gravid og dernæst nybagt mor til et lille menneske, der kræver meget af min tid. Nu har han bestemt sig for at være flaskebarn - hvilket faktisk giver mine arme lidt mere fri. Det skal udnyttes!!!!

Jeg har forlængst lovet en sød veninde et juniorbetræk til hendes dreng. 'Bestillingen' lød på retrostil - og stoffet har ligget klippet og klart i over en måned... Skulle bare liiiige....!!!
Nu fik jeg det gjort og er godt tilfreds - lækre farver, påsat mit nye mærke - OG pakket i celofan poser fra Søstrene Grene, som har været så venlige at åbne butik her i Silkeborg. Fantastisk! Fandt bl.a. alle de smukke melamin kopper, som er betydeligt billigere end de originale fra 'Rice' - en ret god grund til at fylde de første 4 i kurven - og jeg er ikke færdig!



Har lige nu gang i 2 kjoler - til de sødeste piger, som jeg har passet i vuggestuen. Det gør det bare ENDNU bedre! Nyd resten af søndagen!

/Kathrine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar