Dagens projekter bestod af 'Emma' kjole med lange ærmer, 'Emma' bluse med lange ærmer samt en 'Sophie' nederdel - altsammen mønstre fra Stof 2000. Nemt at gå til - så man kan fordybe sig i farvesammensætninger.
Kjolen er et smukt stykke retrostof, der bare er forfærdelig yndigt sammen med mørk blå. Så stilen blev efterårsagtig - og lækker til en pige på 5. Der skulle egentlig bare ha' været en enkelt kjole (da jeg på fødselsdagen sendte en top og en nederdel afsted med posten, også...) - men der måtte jo flere sæt til, så tøsen kan matche sine ting, hvis hun lyster.
Nu er vi hjemvendt efter en dejlig fødselsdag, hvor pigen ikke engang ænsede tøjet på gulvet blandt al legetøjet ;) Netop af samme grund havde jeg købt lidt pigeguf i Fætter BR - man kan vist ikke 'nøjes' med at give tøj i fødselsdagsgave... det er da lidt for kedeligt, når man bliver 5 år.
I morgen venter oprydning og borddækning - så vi for alvor kan blive klar til søndag. Dåbskjolen er hentet fra rens - den fineste sag, der er syet af en meget sød veninde - et skønt minde fra vores bryllupsdag i 2005. Jeg ELSKER, at min brudekjole har set dagens lys i et nyt ærinde.
GODNAT!
/Kathrine.
Hvor er det nogle fine ting!
SvarSletJeg er da helt vild med den lille kjole... SMUKT, smukt stof! Jeg er helt sikker på at fødselsdagsbarnet bliver superglad for sagerne, når den første legetøjsrus har lagt sig ;- D. Sådan er femårige vist bare.
Håber I bliver klar klar til dåb. Uhhh skønt. Det er sådan en rørende dag :).
Kh maj