torsdag den 20. juni 2013

I'm back!!!!

PUHA... så gik der lige lidt tid med at leve livet!!! Alt for længe har jeg været væk herinde fra...

Vejret blev skønt - og haven kaldte. Med alverdens projekter, som jeg aldrig fik gjort sidste år - med min tykke mavse, der var i vejen for alting.

Men i år kan jeg!!! Og det har jeg stort set brugt samtlige aftener på... Fedt.

Symaskinen har stået stille - faktisk, så jeg måtte støve den af, forleden... Sådan er vilkårene - når det gode vejr kommer, tilsidesættes min interesse for at sy. Sådan er det bare. Lange lyse aftener bruges bare ikke ved sybordet. Basta.

Maj bød på den skønneste ferie til Kreta - med alt betalt af svigermor og svigerfar. Vi boede på resort - med tagterasse og ikke mindre end 12 pools... Omkring de 30 grader - og alt i skønneste orden. Det var okay - vi nød den uge i fulde drag!!!





Herhjemme gik dagene med projekter i haven. Drengene fik deres bålplads - og lange dejlige dage at lege i haven.. Oskar var væk længe en dag - jeg tænkte... 'drengen leger dejligt - hvor er det skønt'... MEN.... Faderen, der en time forinden havde malet højbed med SORT IBENHOLDT oliemaling, havde begået den ENORME fejl, ikke at pakke malergrejet væk. Så da Oskar stolt annoncerede, at 'mor - jeg har kun malet 2 af hjulene' - kan det nok være, at jeg fik travlt. Dette syn mødte mig i garagen...:



TAK, Oskar - fordi du valgte at opgradere vores meget gamle barnevogn - nu kan den lidt igen ;)

Nu må jeg igang med at sortere billeder. Jeg har gang i en masse projekter herhjemme - og manden er ikke begejstret. Synes at jeg hele tiden finder på nyt, inden vi blev færdige med det sidste ;) Har desuden en sovende 1 års fødselar i vognen med de 2 sorte hjul - og får dejligt besøg i dag. Der må lidt boller og kage til.

Det er ham her, der i dag er i centrum:


Tænk, at det i dag er 1 helt år siden han kom ud ?!?! Vildt.

Ha' en dejlig dag derude.