søndag den 25. januar 2015

Endnu en 2 års fødselar!

Så er den gal igen. En skøn niece runder 2 år og må jo ha' et hjemmesyet sengesæt. Sådan er det bare. Jeg KAN ikke la' være. Vi var afsted til festen i går, men lige inden gaven skulle pakkes ind, gik det op for mig, at jeg havde glemt at sætte trykknapper i. Og dem har jeg ikke flere af... Har set nogle nye plastik udgaver med masser af farve på, som jeg bare MÅ eje. Men dem havde jeg ikke lige nået af få købt. Så selvom jeg gjorde klar til at sy snore i - så nåede jeg det simpelthen ikke. Himmelen var FYLDT med sne - det samme var vejene, så jeg valgte simpelthen at vente med at lave sættet færdig - og sende det med posten, så hun modtager det på sin fødselsdag, på tirsdag.

Det ligner mig ikke... jeg plejer at sidde og nørkle med skuldrene helt oppe om ørerne indtil sidste sekund... Det efterlader hjemmet, mine unger og mig selv i et kaos, som egentlig ikke er spor hyggeligt. Så jeg prioriterede anderledes - og det gav ro indeni. Vi nød til gengæld en køretur til Skanderborg i det smukkeste vintervejr. Lækker brunch og glade unger (og fædre) som hyggede sig i sneen. Det var fantastisk.

Sneen udenfor giver lys - og det gør noget ved humøret - det er jeg sikker på. Bare det kunne få lov at ligge lidt længere...!!!!



Ha' en skøn søndag i det hvide.

/Kathrine.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar