fredag den 2. november 2012

- at glemme en storesøster.. og en kælder :)

PYHA. Endnu et skridt er taget i vores kælder.... Vi arbejder stadig kun i 1 rum ud af 4 - alt andet er simpelthen ikke til at overskue.

Jeg vil berige jer med lidt billeder af scenariet dernede.. som trækker i laaaaaangdrag. MEN - lidt sker der da. Her er hvad vi overtog... En meget skrabet udgave, må man sige:



Vi øjnede STRAKS en mulighed for et dejligt bryggers (som mangler i resten af huset) - og gik derfor i gang med at banke gulvet op, samt vandskure vægge - med hjælp fra en murer.... (HELDIGVIS!!!)




De sidste par dage har min søde bror hjulpet os med at lægge klinker og fuge.. Det er stadig vådt - og dermed meget mørkere end hvad meningen er. De hvidmalede vægge er ikke længere SÅÅ hvide.. så der mangler stadig lidt knofedt. Men om ikke andet, så kan jeg nu SE forskellen - og det er til at blive høj af!!!!




SÅ langt så godt. Jeg håber på snarlig opdatering!!!

I går fik jeg syet en dejlig barselsgave til min kusines lille dreng. Men kom så i tanke om storesøsteren.... man kan da ikke glemme sådan een... Så jeg måtte i gang igen... og kreerede denne, som også kom i pakken:



Jeg beholdt mellemste barnet hjemme i dag, og fik ENDELIG lavet en hummus, som smager himmelsk.. MUMS. Hvor meget mon maven kan holde til, af den slags? For jeg har godt nok fået spist en del...



OPSKRIFT på hummus til 4 personer:

Dagen før:
60 g. tørrede kikærter
ca. ½ l. vand - til iblødsætning.

Hummus
½ l. vand til kogning.
1 laurbærblad
½ tsk olivenolie
1½ tsk presset citronsaft
1 lille knust hvidløg
½ tsk stødt spidskommen
½ tsk groft salt
2 spsk yoghurt (her kan bruges 2 spsk tahin - sesampasta- istedet, hvilket er et must i en 'original' udgave)
1-2 skefulde hakkede, soltørrede tomater
1-2 skefulde finthakket rød peber
1-2 skefulde hakket, bredbladet persille

Dagen før: Skyl de tørrede kikærter og kom dem i en skål. Hæld dem over med vand og lad dem stå tildækket i køleskabet i ca. 1 døgn.

Hummus: Lad de udblødte kikærter dryppe af i en sigte - smid udblødningsvandet væk. Kom kikærterne i en gryde med kogende vand tilsat laurbærblad. Kog kikærterne ved svag varme og under låg i ca. 45 min., eller til de er møre. Tag 4 spsk kogevand fra og hæld resten af vandet fra kikærterne. Kom kikærterne i en skål og fjern laurbærbladet. Tilsæt det varme kikærtevand, olivenolie og resten af ingredienserne. Blend med en stavblender til hummusen er glat. Stil hummusen tildækket i køleskabet til den er kold.
Tip: Når du alligevel er i gang, er det nemmere at lave en større portion hummus. Den kan holde sig i køleskabet i 4-5 dage. Lav fx 4 portioner hummus på én gang. Brug halvdelen koldt til dip eller pålæg. Lav kikærtefrikadeller af resten: Tilsæt 1 dl havregryn, 2 dl finthakket porre, lidt salt og peber. Form farsen til små frikadeller og steg dem gyldne i lidt rapsolie. Humussen kan også laves af skyllede kikærter fra dåse. Til en portion skal du bruge ca. ½ dåse = 120 g udblødte kikærter.


GOD WEEKEND derude!

6 kommentarer:

  1. Sikke et projekt! Deler du mon opskriften på hummus, den ser virkelig god ud :o)

    SvarSlet
  2. JA, sikke et projekt! Men det er det hele værd...

    Redigerer lige indlægget og indsætter opskrift - den er fabelagtig!

    /kathrine.

    SvarSlet
  3. Puha der er noget at få i gang med. Hvor er det en skøn nederdel du har lavet. Og i det hele taget er jeg ret vild med dine kreationer. Jeg melder mig straks som fast læser. Jeg glæder mig til at følge dig fremover.
    Du er velkommen til at slå et smut forbi min blog: kahrkreation.blogspot.dk
    Ha en god dag.
    Kh Line

    SvarSlet
    Svar
    1. TAK for søde ord!!dejligt med endnu en læser i min lille faste skare!
      - jeg slår et smut forbi dig, også!

      KH Kathrine.

      Slet
  4. Maven kan holde til en del humus, skulle jeg lige hilse og sige;))
    Skøn lille nederdel til søsteren.
    Sikken et arbejde i kælderen. Tager hatten af for jeres udholdenhed.
    Det bliver et super fedt og brugbart rum.
    Stine:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Hehe.. godt at høre, at maven ikke går helt ned. Nu mangler jeg kun at lave humus med tahin istedet for A38 som først forsøgt. Er meget spændt på om jeg kan finde det i Føtex?

      - ja, det skal nok blive godt i den kælder. Og det er netop den tanke, der holder mig oppe. Heldigvis er vi ikke afhængige af det rum i vores dagligdag, ellers var jeg da gået helt amok - og muligvis blevet hurtigere færdig!

      /Kathrine.

      Slet