onsdag den 31. oktober 2012

En DEJLIG fødselsdagsgave og en færdig barselsgave... ENDELIG!

I går fik jeg set en dejlig veninde, som jeg bare SAVNEDE at snakke med. Kender I det? Vi bor forholdsvis tæt på hinanden, men når bare aldrig at ses!!! Typisk... og slet ikke til at holde ud. Vi mødtes i byen med vores baby drenge og fik hyggesnakket på en café - alt imens vi skulle styre de 2 små, som snupper en del af opmærksomheden!! For noget tid siden havde jeg fødselsdag, men af alle mulige grunde nåede vi aldrig at holde en ordentlig fest sammen - som vi ellers plejer. Så den SØDE pige, havde medbragt GAVER til mig, som jeg - i efterårets kulde - pakkede ud på en bænk. Tænk, hvor blev jeg glad. Vi køber aldrig gaver til hinanden efter ønskeseddel - men rammer stort set altid plet alligevel. Den ene ved hvad den anden tænker - og hovedreglen plejer at være, at det man godt selv gad ha' - er en GOD gave til den anden.

Her er hvad der ventede gaveglade MIG:

 ER det ikke fantastisk??? VIRKELIG fede sakse - som man bare aldrig får købt til sig selv - nogle, som rent faktisk TÅLER at hænge fremme og blive beundret. 2 skønne viskestykker, som matcher mit 'neon mode' - og hvad endnu bedre er, at de begge har NEON PINK hank - jeg ELSKER dem virkelig!!!
Dejligt hvad sådan et lille stævnemøde kunne føre til!

I et par måneder har jeg villet sy en barselsgave til min kusines lille dreng. Meeeeen... det skete bare aldrig. I dag var jeg helt slap i koderne, efter en dårlig nat OG morgen.. For lidt søvn og for mange konflikter med en 4-årig dreng, der vil bestemme ALT selv. SUK!!!! Det kræver lidt tålmodighed, men da jeg havde sovet virkelig dårligt tændte jeg fuldstændig af og måtte overlade konflikter og aflevering i børnehaven til farmand. KLOGT gjort, tror jeg (om ikke andet for drengens skyld....!!!).

Istedet fik jeg puttet lillemanden og gik i gang med den der barselsgave.. stoffet var klippet til et sæt baby sengetøj, og jeg må indrømme, at jeg er lidt forelsket.. overvejer at beholde det til mig selv... SÅ pænt er det! - og i tråd med gaveindkøbet til veninden, så må det betyde, at andre også kan blive glade for det. Så nu er det pakket og klart til at hoppe med posten i morgen - altid dejligt at gi' !





Mette - som forærede mig mit yndlingsstof i lilla - i en byttehandel, kan nu også vente spændt på posten. Jeg fandt lidt i det gule skab, som fint kunne tåle et nyt hjem.

OG - så fik jeg gang i løbeskoene igen efter en pause på godt og vel 1 år. PYYYYYYHA!!! Jeg sagde til mig selv HELE vejen, at det er okay at gå/løbe - ingen kigger, og det vigtigste er vel motionen.. og min krop kan fint mærke, at jeg har været i gang. 6 km. blev det til - og det må være nyeste projekt i dette hjem. At komme afsted min. 1 gang om ugen. For man får det SÅ godt bagefter! Og ingen tvivl om, at alle mine sy-mioser har godt af det :)

Ha' en dejlig aften derude!

/Kathrine.

2 kommentarer:

  1. Weee og jeg elsker bare gult. Glæder mig til posten kommer forbi :)

    Hvor er det et smukt betræk. Kan godt forstå du gerne vil beholde det selv ;)

    Mvh Mette

    SvarSlet