tirsdag den 4. september 2012

Here we go....

Hej med jer.

Nu er det nu...... !!! Jeg har LÆNGE nydt godt af alle de dejlige blogs med indlæg om retro STOF (total ynlings - nam nam!), kreative påfund og ikke mindst GLÆDE. Jeg får enormt meget ud af at kigge med hos alle jer derude. Så nu må det være min tur...

Min situation er denne:

Nybagt mor til Alfred - dreng nr. 3 - og dermed på barsel fra mit job som pædagog i en vuggestue. Flyttet i hus i marts måned og har nu STORE forhåbninger om at kreere diverse ting og sager indtil juni næste år, hvor jeg må vende tilbage til de kære små.

Jeg har indtil nu været begravet i maling, tapet - ideer til hvert eneste rum, som på ingen måde er udført endnu. Før boede vi på 85 m2 - det var til at forholde sig til. Dengang drømte jeg om PLADS - ikke bare de "sædvanlige" 120 m2 som mange finder rigeligt, nej - jeg ville ha' MERE. Det blev til 177 m2 hus PLUS 70 m2 kælder, der er aldeles U-istandsat. Så - med stor mave, hormoner rasende i kroppen, 2 drenge - der til tider prøver grænser af og på job indtil april, flyttede vi ind og gik i gang. Jeg tager hul på 'historien om huset' i den nærmeste fremtid - der er lavet så mange kreative ting, som jeg ELSKER og meget gerne vil dele med jer.

Jeg er FORELSKET i stof og støvsuger indimellem net shops. Derfor hober det sig indimellem op (selvom jeg overfor min mand stædigt påstår det modsatte) - men jeg er bare NØDT til at eje mere - 'skal bare liiiiige.....' ! I vores hus fik jeg nemlig plads til mit HELT krea repos, som huser retro TAPET i de skønneste farver og et SMUKT gult skab, der er fyldt af stof. Til at starte på var jeg frygtelig stolt af, at stoffet rent faktisk kunne være i mit skab. MEN - lykken varede kort... nu går den ikke længere og jeg må nok sælge ud på et tidspunkt. Derfor vil min blog også blive brugt til salg af stof, evt. bytte - og til fremvisning af de ting jeg får produceret undervejs i min barsel. HELDIGVIS har jeg tid endnu og en babydreng, der indimellem under mig 1 time eller 2 for mig selv. Problemet er dog altid - hvad kan jeg nå på den tid - det er til tider virkelig svært for mig at prioritere!

VELKOMMEN i min verden - håber I vil læse med !







- Smukke retrostoffer, der lige om lidt lander i postkassen...
  


3 kommentarer:

  1. Kære Kathrine.
    Tillykke med din fine blog.
    Jeg glæder mig til at læse med!

    Du må lige have sat en 'fast læser' funktion ind, så man kan melde sig til herinde hos dig :).

    Kh maj

    SvarSlet
  2. Velkommen i blogland. Jeg smutter da også med som fast læser og glæder mig til at følge din blog

    :o) Linda

    SvarSlet
  3. TAK for det! Dejligt at få 'faste læsere' - det hele er jo helt nyt for mig! Tak for en sød besked, er nu også 'fast' hos dig!

    /Kathrine.

    SvarSlet