onsdag den 4. marts 2015

Noget blødt....

Jeg syede et par lækre velour selebukser til min niece Signe, dengang hun var str. 74... Jeg fandt mønstret i et Ottobre blad, og VILLE bare prøve at sy dem. Men nu er hun altså 2 år gammel og kan ikke klemmes i de gule, jeg også havde klippet og klar til at sy :( 

Men gul kan godt gå til en dreng.... med lidt brunt til, så bliver det okay.
Signe har nemlig en fået en lillebror, som nu er str. 74. Jeg klippede et par i str. 80, også - i grøn. Nu er begge par klar til drenge hygge - mangler dog stadig knapperne.

Men.... der er superhyggelige.


/Kathrine.
 

søndag den 1. marts 2015

'Pepe' - i tøsefarver!!!!

Jeg har førhen leget lidt med mønstret 'Pepe' fra Stof 2000 - men endte i lutter drenge udgaver, fordi det lissom er sådan nogle børn vi samler på, herhjemme :)

Nu er modellen også udkommet i tøsefarver - og den er faktisk meget fed!

Syet i lyserød og grå isoli, med leopard jersey på skuldrene.

Den er allerede vel modtaget.


/Kathrine.